Hvad er en blog efterhånden, uden en form for selvkritik af vores krop (eller skulle jeg sige ‘vores tempel’)?

Nemlig. Det er efterhånden en stor del af vores hverdag. Træning, kost og sunde vaner generelt. I min optik er det en form for ‘moderne religion’, hvor vi selv er i fokus – og jeg er altså ret meget fan af den tankegang. Vi er vores egen helligånd. I’m all for it!

Nu til min historie.

Jeg har været ovo-pescetar i godt og vel 2 år, hvor man spiser fisk og æg. On and off, hvilket betyder, at jeg har indtaget okse, svin eller kylling ved specielle lejligheder. Efter et år havde jeg dog slet ikke lyst til de to førstnævnte. Det eneste jeg stadig kan lide er kylling.
I løbet af det sidste halve år har jeg haft idéer om, at blive veganer. Efter billederne af diverse dokumentarer har brændt sig fast på min nethinde, kunne jeg simpelthen ikke gøre andet end at give det et forsøg. Det blev til 4 helhjertede forsøg, hvor jeg virkelig, virkelig gav alt jeg havde i mig for at leve 100% vegansk. Det længste jeg levede helt plantebaseret blev 2 uger. Derefter ville min krop ikke tillade mig at fortsætte.
I samme omgang, som at jeg prøvede det plantebaserede livsstil for 3. gang, fik jeg konstateret IBS (IBS = Irritabel tyktarm). Øv, øv og atter øv. Symptomerne havde accelereret op siden jeg blev skar ned på kødet og indtog flere kulhydrater. Dog formåede jeg at holde vægten, men min fordøjelse blev gradvist dårligere.

Jeg besluttede mig for at give den plantebaserede livsstil endnu et skud – det skulle jo være den ultimativt sundeste måde at leve på, right? Ikke for mig… 
Min fordøjelse var værre end nogensinde før og jeg havde det ikke godt. Jeg havde absolut ingen energi. Selvom at jeg indtog så mange kulhydrater, frugt, grønt og mange proteiner, så var det ikke godt for min krop. Jeg har en mistanke om at kulhydraterne, sojaprodukterne og alle de forarbejdede sager var skurkene.
Og uanset hvor seje jeg synes at veganere er (keep it up, guys!), så måtte jeg erkende, at jeg aldrig selv ville være i stand til at leve sådan. Det var en umådelig svær erkendelse. I sidste ende valgte jeg min egen velvære over vores klodes.

Realiteterne er således, at når man lever med IBS, så kan man ikke vælge og vrage imellem diæter. Jeg er endnu på min rejse for at finde det der kan kurere og give mig en bedre livskvalitet.

For nylig dykkede jeg mere ned i palæo-universet, og jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for det. I samspil med LOW FODMAP diæten – der er specielt designet til folk med IBS – har jeg udarbejdet et personlig diæt, som jeg vil give et skud. Jeg har nu levet en hel uge uden sojaprodukter, og jeg har det bedre. Skåret markant ned på kornprodukter, kulhydrater og mejeriprodukter, og det føles fantastisk. Det er stadig ikke helt 100% en palæo diæt, men der er heller ikke meningen. Min diæt skal skræddersyes til mig – alle kroppe og fordøjelsesystemer er forskellige og der er ikke ét endegyldigt svar til en perfekt kost.

Jeg vil benytte bloggen her som en form for foodlog/dagbog over hvordan det går. En endegyldig liste af min personlige skræddersyede diæt vil jeg poste inden længe – samt en ny træningsplan, som jeg tester.

Så nu har bloggen fået banket sit første emne på plads. Der kommer flere – det lover jeg!