.. og lad for Guds skyld ikke kalorierne hænge ved.

Sådan har jeg haft det det sidste års tid, ergo min forsvinden. Ikke at jeg er blevet hardcore vin-addict, men hell, hvor har livet givet slag fra sig.

En af de positive ting – og en kæmpe, betydelig ting, hvis du spørger mig – er at jeg er flyttet i egen lejlighed. Mig, mig og atter mig. Stilhed. Morgenmad til aftensmad og dessert efter man har børstet tænder. Så heeey, jeg fik rent faktisk sat ✔️ ved én af mine lyster, som jeg (måske) ikke burde turde/burde. At rykke ud af min komfortzone. Bopæls-wise.

Og nu når vi er igang med at følge op på mine oldgamle indlæg, så nej, jeg har endnu ikke sløjfet alvoren i mit liv. Selvom at det virker endnu mere tiltrængt nu end nogensinde før. Jeg har heller ikke afbleget alle hårene på mit hoved, ikke engang ét faktisk.

Det der med at få sig en kæreste er sværere end jeg troede. Især når man gør det til en mission. Det skal man ikke. Man skal derimod helt holde sig fra nogensinde at få den indgangsvinkel til det. Fyren, som jeg, nu da jeg kigger tilbage, virkede til at være faldet hovedkluns for… tja, lad os bare sige, at han var ligesom 95% af resten af Tinder og spillede på to heste. Så kan I selv regne ud, hvordan den pladderromantiske historie endte.

Adios fra frøken ‘hvad i alverden skal der ske med livet?’

At sløjfe alt alvor i livet, leve videre på lange nætter, hvidvin, dumme mænd og min (måske lidt naive) drøm om en forfatter-karriere.

At flytte ud af min komfortzone. Altså, sådan helt bopæls-wise. Til Nørrebronx, Amager, Indre by. Ét eller andet, der kan proppe mit hoved med nye input af måske (læs: forhåbentlig) eksotiske og atypiske indtryk. Alt er jo atypisk, når man kommer hjemmefra, fra ens lille kernefamilie af en mor, far og lillebror i provinsen.

At afblege mit hår. Once and for all. Det skulle gøre en brunere og vi går jo blegere tider i møde, såe.. win?

Bare at stoppe med at bruge makeup (eller bare alt det unødvendige) én gang for alle – og forhåbentlig ende med at finde mig til rette ved at ligne en der forevigt er ved at falde i søvn og har brug for sex.

At google mig selv, fordi .. det har jeg aldrig gjort før (eller noget).

At gøre det til en ting, at tage mutters alene på opdagelse efter en god café af #basicbloggerb*tch kaliber, slå mig ned og bestille en latte med plantemælk og kliché.

At tage til Australien og åbne en kiosk. Inspiration fra Krumme forekommer måske, høhø.

At få mig en kæreste. Eller, bare indrømme overfor den her fyr jeg ser, at jeg er klar og parat til at komitte.

At ligge og lytte til pladderromantisk musik, drikke latte (med rismælk (og kliché)) og spamme min gut med kærlighedserklæringer.

At gå en mega freaking lang tur. Også selvom at det er mørkt og jeg praktisk talt vralter rundt efter en hård omgang i fitness tidligere. Ja, kun pga. jernet i fitness. Ikke andet … jern.

At indrømme, at blot det faktum at jeg skriver dette indlæg får mig til at føle mig fandens rebelsk og tænke “Hvorfor tør/burde jeg ikke gøre lige netop det her?” og “Hvad er det værste der kunne ske, hvis jeg sagde ‘screw it’ og kastede mig ud i det?” og ” Holy guacamole, hvor kan du altså være en tøs!”.

Hvad er en blog efterhånden, uden en form for selvkritik af vores krop (eller skulle jeg sige ‘vores tempel’)?

Nemlig. Det er efterhånden en stor del af vores hverdag. Træning, kost og sunde vaner generelt. I min optik er det en form for ‘moderne religion’, hvor vi selv er i fokus – og jeg er altså ret meget fan af den tankegang. Vi er vores egen helligånd. I’m all for it!

Nu til min historie.

Jeg har været ovo-pescetar i godt og vel 2 år, hvor man spiser fisk og æg. On and off, hvilket betyder, at jeg har indtaget okse, svin eller kylling ved specielle lejligheder. Efter et år havde jeg dog slet ikke lyst til de to førstnævnte. Det eneste jeg stadig kan lide er kylling.
I løbet af det sidste halve år har jeg haft idéer om, at blive veganer. Efter billederne af diverse dokumentarer har brændt sig fast på min nethinde, kunne jeg simpelthen ikke gøre andet end at give det et forsøg. Det blev til 4 helhjertede forsøg, hvor jeg virkelig, virkelig gav alt jeg havde i mig for at leve 100% vegansk. Det længste jeg levede helt plantebaseret blev 2 uger. Derefter ville min krop ikke tillade mig at fortsætte.
I samme omgang, som at jeg prøvede det plantebaserede livsstil for 3. gang, fik jeg konstateret IBS (IBS = Irritabel tyktarm). Øv, øv og atter øv. Symptomerne havde accelereret op siden jeg blev skar ned på kødet og indtog flere kulhydrater. Dog formåede jeg at holde vægten, men min fordøjelse blev gradvist dårligere.

Jeg besluttede mig for at give den plantebaserede livsstil endnu et skud – det skulle jo være den ultimativt sundeste måde at leve på, right? Ikke for mig… 
Min fordøjelse var værre end nogensinde før og jeg havde det ikke godt. Jeg havde absolut ingen energi. Selvom at jeg indtog så mange kulhydrater, frugt, grønt og mange proteiner, så var det ikke godt for min krop. Jeg har en mistanke om at kulhydraterne, sojaprodukterne og alle de forarbejdede sager var skurkene.
Og uanset hvor seje jeg synes at veganere er (keep it up, guys!), så måtte jeg erkende, at jeg aldrig selv ville være i stand til at leve sådan. Det var en umådelig svær erkendelse. I sidste ende valgte jeg min egen velvære over vores klodes.

Realiteterne er således, at når man lever med IBS, så kan man ikke vælge og vrage imellem diæter. Jeg er endnu på min rejse for at finde det der kan kurere og give mig en bedre livskvalitet.

For nylig dykkede jeg mere ned i palæo-universet, og jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for det. I samspil med LOW FODMAP diæten – der er specielt designet til folk med IBS – har jeg udarbejdet et personlig diæt, som jeg vil give et skud. Jeg har nu levet en hel uge uden sojaprodukter, og jeg har det bedre. Skåret markant ned på kornprodukter, kulhydrater og mejeriprodukter, og det føles fantastisk. Det er stadig ikke helt 100% en palæo diæt, men der er heller ikke meningen. Min diæt skal skræddersyes til mig – alle kroppe og fordøjelsesystemer er forskellige og der er ikke ét endegyldigt svar til en perfekt kost.

Jeg vil benytte bloggen her som en form for foodlog/dagbog over hvordan det går. En endegyldig liste af min personlige skræddersyede diæt vil jeg poste inden længe – samt en ny træningsplan, som jeg tester.

Så nu har bloggen fået banket sit første emne på plads. Der kommer flere – det lover jeg!