.. og lad for Guds skyld ikke kalorierne hænge ved.

Sådan har jeg haft det det sidste års tid, ergo min forsvinden. Ikke at jeg er blevet hardcore vin-addict, men hell, hvor har livet givet slag fra sig.

En af de positive ting – og en kæmpe, betydelig ting, hvis du spørger mig – er at jeg er flyttet i egen lejlighed. Mig, mig og atter mig. Stilhed. Morgenmad til aftensmad og dessert efter man har børstet tænder. Så heeey, jeg fik rent faktisk sat ✔️ ved én af mine lyster, som jeg (måske) ikke burde turde/burde. At rykke ud af min komfortzone. Bopæls-wise.

Og nu når vi er igang med at følge op på mine oldgamle indlæg, så nej, jeg har endnu ikke sløjfet alvoren i mit liv. Selvom at det virker endnu mere tiltrængt nu end nogensinde før. Jeg har heller ikke afbleget alle hårene på mit hoved, ikke engang ét faktisk.

Det der med at få sig en kæreste er sværere end jeg troede. Især når man gør det til en mission. Det skal man ikke. Man skal derimod helt holde sig fra nogensinde at få den indgangsvinkel til det. Fyren, som jeg, nu da jeg kigger tilbage, virkede til at være faldet hovedkluns for… tja, lad os bare sige, at han var ligesom 95% af resten af Tinder og spillede på to heste. Så kan I selv regne ud, hvordan den pladderromantiske historie endte.

Adios fra frøken ‘hvad i alverden skal der ske med livet?’